Hvad er distanceridning?
Distanceridning er – kort fortalt – når skovturen bliver til en konkurrence.
Distanceridning giver ryttere, der elsker at ride i naturen, mulighed for at deltage i konkurrencer, samtidig med at de får nogle dejlige naturoplevelser.
For langt de fleste distanceryttere er ambitionsniveauet netop at ride en dejlig tur i skoven, på deres bedste ven, og få nogle skønne naturoplevelser, samtidig med at de får opfyldt et ønske om at deltage i en konkurrence.
Derfor er det vores ønske at endnu flere får lyst til at arrangere distanceridt, så rytterne får mulighed for at komme på tur, i alle egne af Danmark.
I distanceridning deltager børn og voksne på lige fod med hinanden, i de samme klasser.
Heste og ponyer deltager også på lige fod, og voksne må gerne ride på ponyer, så længe størrelsesforholdet mellem hest og rytter er harmonisk.
Selve konkurrencen består i at rytterne skal følge en afmærket rute.
Afmærkningen er oftest lavet med pile, men kan også være lavet med plastikstrimler – såkaldte „Bornholmerklemmer‟ – eller andre typer af markering.
Der kan også laves ridt hvor der primært rides efter kort.
Der findes 3 forskellige metoder for distanceklasser:
1. Clear Round – hvor ruten skal rides indenfor en begrænset tidsperiode, med en maksimum- og en minimumhastighed.
Deltagerne starter enten enkeltvis eller i små grupper.
Der er ingen vinder i klassen.
2. Idealtid – hvor ruten skal rides med dét formål at ramme en bestemt tid, der på forhånd er oplyst: idealtiden.
Deltagerne starter enten enkeltvis eller i små grupper.
Vinderen er den deltager der kommer tættest på idealtiden.
3. Fri tid – hvor deltagerne starter i samlet flok, og vinderen er den deltager der kommer først i mål, med en hest der kan godkendes i Hestekontrollen.
Skal du være arrangør af et distanceridt?
At arrangere et distanceridt er et meget stort arbejde, men det er samtidig utroligt givende, når man på stævnedagen møder de mange glade ryttere.
Der er forskel på at arrangere et distanceridt under Dansk Ride Forbund, og på at arrangere et distanceridt i samarbejde med f.eks. Distanceridning Danmark.
Her på siden kan du finde retningslinjer for distanceridt der arrangeres i samarbejde med Distanceridning Danmark, og vi er desuden altid parate til at vejlede dig, så du får en god start som arrangør indenfor denne skønne disciplin.
For distanceridt, der udbydes i samarbejde med Distanceridning Danmark, er reglerne mere enkle end for distanceridt under Dansk Ride Forbund.
Det har vi gjort for især at tilgodese nye arrangører, samt arrangører der ønsker at udbyde anderledes former for distanceridt.
Med vores ganske lille regelsæt, samt en stor lyst til at samarbejde og hjælpe hinanden, tilstræber vi at arrangørerne får en følelse af at de bliver grundigt klædt på, og kan bidrage med deres ridt, uden risiko for ubehagelige oplevelser og/eller sanktioner, fordi de ikke fra begyndelsen har helt styr på de mange regler der findes for ordinære distancestævner.
Når dét at arrangere et distancestævne bliver en lettere og mere positiv oplevelse for arrangørerne, tror vi på at det vil skinne igennem i forhold til rytterne, så alle får en god oplevelse.
Vores mål med at lave distanceridt med færre regler er, at mange flere arrangører og ryttere får lyst til at prøve kræfter med denne fantastiske disciplin.
Kontakt os gerne, hvis du har lyst til at arrangere et distanceridt.
Hvordan arrangerer man et distanceridt?
For at kunne arrangere et distanceridt, skal man først have involveret nogle hjælpere i sine planer, så man ikke står alene med arbejdet.
Derefter skal man gøre sig nogle tanker om hvor stævnepladsen og ruten eventuelt kan placeres.
For at undgå potentielt farlige situationer mellem heste og biler, bør man ikke lægge for stor en del af ruten på/ved offentlig vej – en ridetur er desuden også bedre i den smukke natur end på landevejen.
Skal ruten passere større veje, bør man overveje om der skal være officials til at guide trafikken og hjælpe rytterne over vejen.
Når man har fundet et egnet område, som man kunne tænke sig at benytte til stævneplads og rute, er det vigtigt først og fremmest at undersøge om man må bruge området til formålet, herunder om der må rides.
Derfor skal man tage kontakt til lodsejere, skovejere, landmænd, Naturstyrelsen eller andre, som ejer de pågældende områder, fortælle dem om planerne, få deres tilladelse til at gennemføre ridtet, og i samarbejde planlægge en dato.
Når alle tilladelser og datoen er på plads, skal ruten gennemgås, opmåles – gerne med GPS-tracker – og indtegnes på et kort.
Alle stævnehjælpere og officials m.fl. skal informeres i god tid, og løbende, så ingen er i tvivl om hvilke opgaver de har, samt hvor og hvornår de skal møde.
Der skal laves informationsmateriale (propositioner) til rytterne, med oversigt over klasserne, samt beskrivelse af hvordan man melder sig til, og med oplysning om hvornår der er sidste frist for tilmelding.
Efter sidste tilmeldingsfrist, skal rytterne have et program for dagen, med kort over stævnepladsen, startliste, telefonnummer til sekretariatet m.m., samt oplysning om vigtige tider for infomøder, hestekontrol og start.
Der skal også bestilles rosetter, i god tid inden ridtet.
Inden stævnedagen skal der udfærdiges og printes hestekontrolkort, diplomer samt blanketter til tidtagning i start/mål.
Desuden skal stævnepladsen etableres og ruterne skal gøres klar med tydelige markeringer som rytterne kan følge, uden at komme i tvivl.
Der bør altid være en ensartet type markering på hele ruten, og hvis der alligevel er steder med afvigelser, skal der informeres om dette til infomødet.
Hvis ruten er blevet sat op i god tid inden stævnet, kan det være nødvendigt at tilse ruten umiddelbart inden ridtet, da der somme tider er nogen der finder morskab i at flytte skilte, når de står i flere dage.
Da rytterne altid bliver glade for at modtage en sponsorgave – særligt hvis der er klasser med placeringer – kan man overveje at tage kontakt til forskellige virksomheder, og tilbyde dem reklame i programmet og på de sociale medier, som tak for deres støtte.
Husk endelig at opfordre rytterne til at sende en hilsen med tak til sponsorerne.
På stævnedagen er det vigtigt at der er fuld forplejning til alle stævnehjælpere og officials m.fl., og man kan samtidig med fordel åbne et stævnecafeteria med forskellige tilbud om mad og drikke, samt kage og snacks, til publikum, ryttere og rytternes hjælpere.
Til dette skal der planlægges og sørges for indkøb.
Afslutningen på et distanceridt er en festlig præmieoverrækkelse, hvor rytterne samles og får udleveret diplom, roset samt eventuelle sponsorgaver.
Efter stævnet skal der ryddes grundigt op, så der er pænt igen, og muligheden for at få lov til at låne området en anden gang, dermed er større.
Ruten skal også tages ned, hvilket kan påbegyndes under stævnet, på de dele af ruten som alle ryttere har været forbi for sidste gang.
Har man spørgsmål er man velkommen til at kontakte os for yderlige information.
Vi ønsker nye og gamle arrangører nogle rigtigt gode distancestævner, og glæder os til samarbejdet.
Stævnearrangørmøde.
Hvert år vil vi indbyde til et Zoom-møde, for de arrangører der har lavet ridt i samarbejde med Distanceridning Danmark.
Formålet med dette møde er at deltagerne kan dele erfaringer og udveksle idéer om hvordan vi bedst muligt udvikler distancesporten i Danmark.
I dét omfang stævnearrangørerne er klar til det, vil datoerne for det kommende års stævner ligeledes blive drøftet og planlagt på dette møde, og de arrangører der, grundet udefrakommende omstændigheder, har behov for at lægge deres stævne på en bestemt dato, vil altid have fortrinsret.
Retningslinjer for ridt der udbydes i samarbejde med Distanceridning Danmark.
Fokus for ridt skal ligge på læring om distanceridning, under trygge forhold og med plads til at nye, urutinerede og/eller usikre ryttere kan få hjælp.
Med baggrund i dette, har vi følgende retningslinjer for ridt, der udbydes i samarbejde med Distanceridning Danmark:
https://www.distanceridt.dk/retningslinier/