Info til ryttere

Distance – ridesportens marathon.

Hvad er distanceridning?

Distanceridning er – kort fortalt – når skovturen bliver til en konkurrence.
Denne fantastiske disciplin giver ryttere, der elsker at ride i naturen, mulighed for at deltage i konkurrencer, samtidig med at de får nogle dejlige naturoplevelser.

For langt de fleste distanceryttere er ambitionsniveauet netop at ride en dejlig tur i skoven, på deres bedste ven, og få nogle skønne naturoplevelser, samtidig med at de får opfyldt et ønske om at deltage i en konkurrence.

Der er plads til ALLE i distanceridning!!
 
At deltage i de korte distancer, kræver ingen særlig forberedelse eller træning.
Ønsker man at prøve kræfter med længere distancer, kræves derimod grundig forberedelse og træning.

Uanset om man rider kortere eller længere distancer, er det dog vigtigt med en god samhørighed mellem hest og rytter, således at hestens velfærd får højeste prioritet – både under træning og i konkurrence.

I distanceridning deltager børn og voksne på lige fod, i de samme klasser.
Heste og ponyer deltager ligeledes i de samme klasser, og voksne må gerne ride på ponyer, så længe størrelsesforholdet mellem hest og rytter er harmonisk.

Selve konkurrencen består i at følge en afmærket rute.
Afmærkningen er oftest lavet med pile, men kan også være lavet med plastikstrimler – såkaldte „Bornholmerklemmer‟ – eller andre typer af markering.
Der kan også forekomme ridt hvor der primært rides efter kort.

Der findes 3 forskellige metoder for distanceklasser:

1. Clear Round – hvor ruten skal rides indenfor en begrænset tidsperiode, med en maksimum- og en minimumhastighed.
Deltagerne starter enten enkeltvis eller i små grupper.
Der er ingen vinder i klassen.

2. Idealtid – hvor ruten skal rides med dét formål at ramme en bestemt tid, der på forhånd er oplyst: idealtiden.
Deltagerne starter enten enkeltvis eller i små grupper.
Vinderen er den deltager der kommer tættest på idealtiden.

3. Fri tid – hvor deltagerne starter i samlet flok, og vinderen er den deltager der kommer først i mål, med en hest der kan godkendes af dyrlægen.

Skønne naturoplevelser, sammen med din hest!

Distanceridning giver fantastiske naturoplevelser – blandt andet også i områder der normalt ikke er tilgængelige for ryttere.
Der rides i skove, på heder, langs stranden, og i fladt eller kuperet terræn.

Distanceridning kræver udholdenhed for både hest og rytter, uanset om man skal ride 8 km på en times tid, eller om man skal sidde i sadlen mange timer, for at gennemføre et ridt på 160 km.

Distanceridning er en udfordring, hvor man ofte må trodse vind og vejr, både i træningen og under selve konkurrencen.

Distanceridning kræver at der lægges vægt på horsemanship, hvor der opbygges en stor tillid mellem hest og rytter, så ekvipagen sammen bliver klar til dén opgave, som hvert enkelt distanceridt er.

Distanceridning er for alle der elsker at ride i naturen, og være sammen med deres hest i mange timer ad gangen.


Hvordan kommer jeg i gang? 

Der er forskel på om man rider et distanceridt under Dansk Ride Forbund (DRF), eller om man rider et distanceridt under f.eks. Distanceridning Danmark.
Her på siden kan du finde retningslinjer for distanceridt der rides under Distanceridning Danmark, og vi er desuden altid parate til at vejlede dig, så du får en god start på denne skønne disciplin.

Læs gerne om distanceridning, da det er en disciplin der adskiller sig temmelig meget fra både dressur og springning.
For at være forberedt inden du tager ud til et distancestævne, er det derfor en rigtig god idé at starte med at læse lidt om reglerne for distanceridning.

Alle heste og ponyer kan deltage i distanceridning, uanset størrelse og race, men det er vigtigt at afstemme mål og ambitioner, således at forventningerne aldrig overstiger hestens evner og træningsniveau.

Det absolut vigtigste er at du – sikkert og trygt – kan ride din hest ude i naturen.
Når du kan det, så er du helt sikkert klar til at ride et distanceridt.

En af de opgaver, hesten bliver stillet overfor ved et distanceridt, er hestekontrollen/dyrlægekontrollen, hvor hesten efterses for ømhed, halthed, sår og dehydrering, samt får målt puls og tjekket tarmlyde – alt sammen for at undersøge om hesten er klar til opgaven.
Disse ting kan du derfor, med stor fordel, forberede og træne hjemmefra, ved at:

  • mønstre din hest i trav, både før og efter jeres rideture.
  • tjekke din hests øjne og kigge den i munden.
  • trække let ud i din hests hud på halsen, for at tjekke for dehydrering.
  • få en ven til at hjælpe dig med at trykke hesten forsigtigt hen ad ryggen på de store rygmuskler, og mærke efter hævelser og ømheder på hestens ben, mens du holder den et sted udendørs.

Når du har besluttet at du vil prøve at ride distanceridning, anbefaler vi at du begynder med lidt kortere klasser, og klasser der kun har 1 loop.
På den måde kan du bruge dagen til at finde ud af hvordan et stævne forløber, og derved selv blive mere fortrolig med distanceridning.

For en almindelig ridehest, kræver de kortere distancer ingen særlig træning.
Der udbydes korte distanceklasser, på under 15 km, ved de fleste distancestævner i Danmark.

Når du er klar til at prøve kræfter med lidt længere ridt, er det nødvendigt at undersøge hvordan du, på en skånsom måde, kan træne din hest optimalt, så den kan blive klar til opgaven.

For distanceridt, der udbydes i samarbejde med Distanceridning Danmark, er reglerne noget mere enkle end for distanceridt under Dansk Ride Forbund.

Det har vi gjort for, især, at tilgodese nye ryttere, samt ryttere der ønsker en anden form for distanceridt, så de får en oplevelse af at de bliver grundigt forberedt på distanceridning, uden risiko for at udgå, fordi de ikke lige har helt styr på de mange regler der findes for ordinære distancestævner.

Vores mål med at lave distanceridt med færre regler er, at mange flere ryttere får lyst til at prøve kræfter med lige netop denne fantastiske disciplin.

Her er link til Distanceridning Danmarks retningslinjer 2025:
Retningslinjer 2025

Her er link til Dansk Ride Forbund’s Distancereglement 2025:
DRF distancereglement 2025

Her er link til Dansk Ride Forbund’s Fælles Bestemmelser 2025:
DRF Fælles Bestemmelser 2025

Hvordan foregår et distancestævne?

Der er som nævnt nogle regler og praktiske forhold, når man deltager i et distancestævne, og det kan føles lidt uoverskueligt – især til de første stævner.

Her giver vi dig et generelt overblik over selve stævnedagen:

  • Ankomst og parkering:
    Sørg for at komme i god tid, så du kan parkere og få overblik over stævnepladsen, inden du skal til dit info-møde.
    Tiden, for klassens info-møde, står altid i programmet.
  • Sekretariat:
    Meld din ankomst i sekretariatet, hvor du afleverer hestens pas og får udleveret en nummervest samt et dyrlægekort/hestekontrolkort.
    Ved nogle ridt, under Distanceridning Danmark, kan der være en anden fremgangsmåde, hvor nummervest og kontrolkort udleveres ved ankomst.
  • Info-møde:
    Deltag i info-mødet for din klasse, hvor der bliver vist skilte og kort, samt informeret om ruterne og andre vigtige ting.
  • Dyrlægekontrol/hestekontrol:
    Indens start skal din hest tjekkes og godkendes, i en indledende kontrol.
    Tidsrummet for kontrollen, for hver klasse, står altid i programmet.
    Din hest må kun være iført trense, når den fremvises.
    Er det meget koldt og/eller vådt, må hesten gerne have et dækken på, mens I venter på at det bliver jeres tur.
    Husk at have det udleverede kontrolkort parat.
  • Mønstring:
    Din hest bliver undersøgt og skal derefter fremvises i trav, hvor den skal være rentgående.
    Ved ridt, under Distanceridning Danmark, må Islænderheste gerne tølte.
    Ved ridt, under Dansk Ride Forbund, må hestens puls ved denne undersøgelse max. være 60 slag/minut.
    Ved ridt under Distanceridning Danmark må hestens puls max. være 64 slag/minut, men vi tager hensyn til om en let forhøjet puls evt. kan skyldes nervøsitet over alt det nye og vi prøver derfor gerne at tage pulsen flere gange, så både du og din hest kan finde ro og nyde at være afsted sammen.
    Start:
    I programmet står det præcise tidspunkt for din start, og din opgave er at din hest er sadlet op og varmet op inden dette tidspunkt.
    Kort inden starttid, rider du frem til startområdet, hvor startpersonalet vil sende dig afsted på det præcise tidspunkt.
  • Selve ridtet:
    Nu skal du følge din rutes farvemarkeringer og ellers bare nyde turen.
    HUSK at alle skilte/pile/plastikstrimler m.m. samt evt. støttemarkeringer, står i højre side af din rideretning.
    Hvis du pludselig ser markeringer – i din rutes farve – i begge sider af vejen, er det fordi du vil skulle ride samme vej tilbage, på dén del af ruten.
    På ruten vil du desuden møde skilte der markerer hver 5. eller 10. kilometer, samt et skilt der fortæller når der er 1 km til mål.
  • Hastighed:
    Din hastighed på turen afhænger af flere ting – først og fremmest din hests aktuelle kondition.
    Husk at være opmærksom på at der kan være krav til minimumstid, maksimumstid eller idealtid, for den klasse du deltager i.
  • Mål:
    Når du kommer i mål bliver din tid noteret, og du vil som regel få udleveret en lille seddel med din registrerede mål-tid.
    Fra dette tidspunkt har du max. 20 minutter til at melde hesten klar, i vet-in/puls.
    Du kan bruge de 20 minutter til at sadle af, vaske/køle hestens krop og ben med vand, samt trække hesten lidt rundt så pulsen kan komme under 60/64 slag/minut.
    Hvis du skal ud på flere loops, skal du huske at den tid du bruger her, tæller med i ridetiden.
    Derfor er det optimalt at gøre tiden fra mål til vet-in/puls så kort som muligt.
  • Vet-in/Puls:
    Når du er klar til at fremvise din hest, går du til Vet-in/Puls og melder din ankomst, hvorefter du får noteret en ny tid, som er en kontrolnotering af at du ikke har brugt mere end de tilladte 20 minutter efter målgang.
    Hvis du skal ud på endnu et loop, er det også ud fra dette tidspunkt din næste starttid beregnes (oftest er det tidspunktet + 40 minutter).
    Hvis du ikke skal ud igen, får du ikke kortet tilbage, men hvis du skal ud igen, får du det lille kort med.
    Ved ridt, under Distanceridning Danmark, er vi ikke så nøjeregnende i forhold til de 20 minutter, så hvis du er ny og skulle komme lidt for sent, gennemfører du stadig ridtet hos os. 
    I klasser uden etapemål – altså klasser med 1 loop – stopper tiden når du passerer mål.
    I klasser med flere loops, og derfor flere etapemål, stopper tiden når du melder til puls.
    Efter sidste loop stopper tiden når du passerer mål.
    Når du har meldt til puls, går du ind i det afmærkede område hvor man venter på at blive kaldt ind til dyrlægekontrollen/hestekontrollen.
    Ryttere, der skal ud på flere loops, vil komme forrest i køen.
  • Flere loops:
    Skal du ud på endnu et loop, skal du tjekke din nye starttid på det lille kort.
    Ventetiden kan bruges på at du selv og din hest får noget at spise og drikke, samt at din hest bliver rengjort, opsadlet og klar til en tur mere.
    Når starttidspunktet nærmer sig, går du til startområdet hvor du giver personalet det lille kort, så de kan sende dig afsted på det præcise tidspunkt.
  • Præmieoverrækkelse:
    Når alle deltagere i klassen er kommet i mål, og resultatet er opgjort, er der fælles præmieoverrækkelse.

Det er en stor hjælp at have en eller flere hjælpere (crew) med til sit distanceridt.
Særligt på lange distancer er det en fordel og næsten uundværligt med et dygtigt hjælperteam.
Hjælperen mødes med rytteren ude på ruten og tilbyder hesten vand, afkøling med vand og små måltider eller snacks.
Før og efter ridtet, samt i pauserne mellem flere loops, kan hjælperen lette arbejdet med at tage sig af hesten, så du selv kan få noget at spise og drikke, komme på toilettet o.s.v.


Hvad skal jeg have med til et distancestævne?

Du behøver ikke noget specielt udstyr for at komme i gang med distanceridning.

Det absolut vigtigste udstyr er:

  • til hesten – sadel og trense.
  • til rytteren – godkendt hjelm, fodtøj med hæl samt evt. sikkerhedsvest.
  • andet – vandspand, strigler, hovrenser, svamp samt evt. dækken.

Når du finder ud af at distance er fantastisk, og du gerne vil investere i noget praktisk distanceudstyr, kan det f.eks. være følgende:

  • Paddock.
  • Pulsmåler.
  • Særlige sikkerhedsstigbøjler med bred fodstøtte.


Beslutter du at gå all-inn, kan det være følgende udstyr du investerer i:

  • Distancetrense i biothane, der tåler vand og findes i mange flotte farver.
  • Trykfordelende sadelunderlag.
  • Distancesadel.
  • Letvægtsridehjelm.

Vi ønsker dig nogle rigtigt gode distanceridt og glæder os til at se dig.